6.1. Konstaterer Kunden ved leveringen jfr. pkt. 4, at der i forhold til ordrebekræftelsen ikke er det antal af produkter, som er bestilt og/eller det ikke er de korrekte produkter, der er leveret, har master care ret og pligt til at levere det manglende antal og/eller de korrekte produkter, såfremt dette kan sket senest 20 dage fra det tidspunkt, hvor Kunden har modtaget de forkerte produkter.
6.2. Kunden skal returnere de eventuelt forkert leverede produkter til master care uden ophold imod at master care betaler fragtomkostningerne.
6.3. Konstaterer Kunden ved leveringen, at der er synbare fejl ved produkterne, er denne forpligtet til, uden ophold, at reklamere, jf. pkt. 4, og returnere de defekte produkter til master care.
6.4. master care har ret til at ombytte defekte produkter, såfremt dette kan ske inden 20 hverdage fra modtagelsen af reklamationen fra Kunden. master care betaler omkostningerne ved returnering af de defekte produkter og omkostningerne ved at fremsende nye produkter.
6.5. I det omfang, at master care konstaterer at returnerede produkter ikke er defekte, er Kunden forpligtet til at betale fragtomkostningerne til master care og fragtomkostningerne til Kunden, samt forpligtet til at modtage de bestilte produkter retur.
6.6. Konstaterer Kunden mangler ved et produkt og ønsker Kunden at reklamere i forhold til master care, skal Kunden uden ophold for egen regning fremsende produkterne til master care med henblik på at få master care til at forholde sig til, om denne er enig i, at der er tale om et defekt produkt eller ej som følge af en fabrikationsfejl eller lign.
6.7. I det omfang, at produktet er forkert behandlet af Kunden jf. modtagne brugsvejledninger, eller produktet er defekt som følge af forkert vask, tørring m.v., er dette ikke forhold master care er ansvarlig for.
6.8. I det omfang, at master care er enig i, at der er tale om en fabrikationsfejl ved produktet, er master care berettiget til at ombytte produktet til et nyt ikke defekt produkt, som master care fremsender til Kunden uden beregning inden 20 dage regnet fra master care’s modtagelse af det defekte produkt.
6.9. master care er desuden i stedet berettiget til at foretage en helt eller delvis annullering af ordren og godskrive Kunden for det defekte produkt og er forpligtet til at betale Kundens fragtomkostninger ved fremsendelse af det defekte produkt til master care.
6.10. Kunden har ikke andre mislighedsbeføjelser overfor master care som følge af et defekt produkt. 6.11. Kunden er ikke berettiget til at annullere ordren på grund af reklamationer og har ikke ret til at få
dækket direkte eller indirekte tab, herunder driftstab eller avancetab, som følge af reklamationer.